10 gode råd, når du søger et forbrugslån
1. Gør brug af en låneberegner
Når du søger efter et forbrugslån, kan du med fordel gøre brug af en låneberegner. På den måde kan du netop få en bedre indsigt i, hvor meget et givent lån vil komme til at koste dig. Enhver låneformidler benytter sig af låneberegnere, som er skræddersyet til deres personlige prislister og rentesatser. Her får du mulighed for at regulere dit ønskede lånebeløb og løbetid, så du ultimativt kan få skruet en fordelagtig aftale sammen til din personlige økonomi.
2. Sammenlign de forskellige forbrugslån på markedet
Hvis du ønsker at opnå det bedste og billigste lån, kommer du ingen vegne ved blot at skrive under på den første aftale, du kommer i nærheden af. Tag derfor i stedet for et kig på et udvalg af de allermest anerkendte løsninger på markedet og hold dem op mod hinanden. Mange forbrugslån minder meget om hinanden, men der kan i sidste ende være væsentlige forskelle på nogle yderst vigtige områder. For eksempel er der ofte betydelige skel, når der kommer til rentesatser, og for det andet består visse forbrugslån af fordelagtige features, som andre långivere ikke fokuserer på.
3. Bid mærke i betydningen af ÅOP
Én af de bedste metoder til at finde det allerbilligste forbrugslån på markedet er at bide mærke i den store betydning af ÅOP. Denne forkortelse står for Årlige Omkostninger i Procent, og det er om noget en indikator, der er værd at have øje for. Ved at sammenligne de forskellige långiveres angivne ÅOP, kommer du nemlig meget tættere på at kunne afgøre, hvilken løsning der er billigst at vælge. Du bør derfor ikke udelukkende tage højde for diverse rentesatser, da disse ikke giver dig det fulde indblik i omkostningerne.
4. Læg mærke til forskellige långiveres specielle fordele
Udover at det naturligvis er væsentligt at kigge på de omkostningsmæssige detaljer ved hver enkelt forbrugslån, er der ligeledes andre fordele, som du bør være på udkig efter. Nogle långivere giver dig for eksempel mulighed for at forhøje dit lånebeløb løbende, mens andre tilbyder dig at foretage ekstrabetalinger, når du lyster, og dermed sænke dine samlede udgifter. Ydermere varierer det meget fra långiver til långiver, hvor længe du skal vente på at modtage svar og få overført lånet til din konto.
5. Lav et budget og bliv klogere på dit økonomiske råderum
Mange begår en stor fejl, når de kaster sig ud i at tage et forbrugslån, uden at have lagt et budget. Det er ganske enkelt essentielt at kende til dit økonomiske råderum og sikre dig, at du er i plus hver måned. Ellers bliver der i sidste ende ikke penge til overs, og så står du lige pludselig i en ubehagelig situation, hvor du opbygger en gæld. Sørg således for at lægge et budget og hav det med i dine tanker, når du sammenligner de forskellige forbrugslån og ultimativt sammensætter den aftale, som passer bedst til dine behov og muligheder.
6. Tag dig god tid til at træffe den endelige beslutning
I forlængelse af ovenstående råd er det vigtigt, at du tager dig god tid, inden du skriver under på en given aftale. De fleste forbrugslån bliver immervæk udbetalt på ganske kort tid, så brug heller nogle timer på at undersøge dine muligheder og sov gerne på det én nat eller to. Såfremt du har brug for et relativt akut lån, giver det naturligvis god mening at have fart på – men glem ikke vigtigheden i at opnå et udførligt kendskab til markedet, samt den specifikke aftale du skriver under på.
7. Sørg for at sætte dig ind i aftalens detaljer, inden du skriver under
Lige såvel som det er vigtigt at generelt tage sig god tid, skal du også sørge for at læse og forstå alle låneaftalens detaljer, inden du endeligt skriver under. Det er således ikke nok bare at læse de vigtigste informationer kortvarigt og dernæst tro, at man kender til alle lånets detaljer. Tværtimod bliver du nødt til at læse igennem vilkårene, og sørge for at du har fået det hele med. Heldigvis er de fleste långivere yderst gennemsigtige, så det burde ikke volde nogen problemer.
8. Send flere ansøgninger af sted for at udvide dine muligheder
Hvis du har svært ved at fravælge flere af dine foretrukne långivere, kan du med fordel sende flere forskellige ansøgninger afsted på én og samme tid. Dernæst kan du afvente svar og se, om du bliver godkendt i alle tilfældene. Alternativt har du blot gjort det nemmere for dig selv at træffe den endelige beslutning – og under alle omstændigheder er du kommet i gang med låneprocessen, samtidigt med at du har fået mere tid til at tænke tingene igennem.
9. Få styr på din kreditværdighed
Langt de fleste forbrugslån kræver ikke, at du stiller sikkerhed for lånet. Ikke desto mindre skal du som regel kreditvurderes i et eller andet omfang, og derfor er det fundamentalt, at du får styr på din kreditværdighed. Dette betyder blandt andet, at du vil gå glip af mange fordelagtige muligheder, hvis du eksempelvis står i RKI eller Debitor Registret. Ligeledes skal du i visse tilfælde kunne dokumentere dine bolig- og indkomstoplysninger, hvilket gør det vigtigt at have styr på din privatøkonomi.
10. Find dine dokumentationspapirer og oplysninger frem på forhånd
Selvom du sjældent skal stille sikkerhed for lånet, skal du selvfølgelig altid indsende en vis mængde af information for at få dit lån godkendt. Af denne årsag kan du drage fordel af at finde diverse dokumentationspapirer frem på forhånd, så du ikke lige pludselig skal rende rundt og lede efter essentielle informationer. Størstedelen af de danske långivere på nettet benytter sig eksempelvis af MitID til at godkende lån, så du kan lige så godt finde det frem, før du kaster dig ud i at udfylde en ansøgning.