Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Det er utroligt vigtigt at have et sundt budget over økonomien, så man undgår alt for mange dyre privatlån.

Vi kan selvfølgelig alle komme i en situation, hvor det er nødvendigt med et privatlån, hvis de uforudsete udgifter pludselig kommer samtidigt.

Her er det selvfølgelig fint med et lån, men man skal undgå at låne penge alt for ofte, da man ellers kommer til at bruge for meget af ens rådighedsbeløb på renter og gebyrer.

Og på denne måde får man råd til mindre, hvorfor privatlån skal være til særlige lejligheder og ikke blive en vane.

Sådan lægger du et budget

Når du skal lægge et budget, skal du finde alle udgifter og indtægter over de seneste måneder, og så ellers stille dem op ved siden af hinanden.

Så får du et komplet billede af din økonomi, og du kan herefter indrette dit privatforbrug til dette budget.

Der skal altid være en opsparing til uforudsete udgifter i budgettet, da du på denne måde skaber en buffer til når disse udgifter kommer.

På denne måde undergår du at optage lån, når bilen pludselig går i stykker og skal repareres for flere tusinde kroner.

På den lange bane sparer du altså mange penge med et budget, og samtidig giver det ro at have et godt overblik over ens økonomi.

Giv også alle dine udgifter et kritisk eftersyn, da mange af os har udgifter, som vi sagtens kunne undvære eller minimere.

Det kan f.eks. være tv-pakker vi ikke længere gider bruge, eller det kan være diverse abonnementer og andre ting, vi ligeledes ikke har glæde af mere.

Kan du skære noget af dette fra, så har du pludselig penge til noget andet, som du hellere vil.

Gode tips til livet på et strammere budget

Man kan sagtens leve godt på et stramt budget, det er bare med at være lidt smart og udnytte de forskellige muligheder.

Det første er som sagt at lave budgettet og kigge kritisk på alle udgifter, for at skære så meget ind til benet som muligt.

Du kan også spare mange penge på mad, hvis du er god til at lave madplaner efter ugens tilbud.

Du kan både selv kigge i tilbudsaviserne, men du kan også følge diverse madblogs og apps, som helt automatisk laver spændende madplaner efter denne uges tilbud i f.eks. Netto eller Rema 1000.

Det er faktisk muligt at lave virkelig spændende mad til en helt familie for nogle få hundrede kroner om ugen, hvis man følger en sådan madplan baseret på tilbud.

Et andet godt tip er at gøre brug af deleøkonomi, især hvis man bor i en større by, hvor mulighederne for dette er størst.

Tænk derfor over om du har brug for en bil, eller du bare kan være medlem af en delebilsordning. 

Deleøkonomi bliver større og større, og der er mange muligheder for at spare penge på alt fra transport, værktøj, overnatning og meget mere.

Lær dine børn om økonomi

Det er en fordel at lære ens børn om økonomi allerede når de er relativt unge, da man dermed kan give dem nogle gode vaner. Lær dem derfor at lave et budget, så de først må spare op til legetøjet, før de bare kan købe det.

Dette tager med sig videre, så de ikke bare optager det ene privatlån efter det andet, men i stedet sætter tæring efter næring og kigger på budgettet.

Det er sund fornuft og noget, som de bliver glade for i deres voksne liv.

Author