Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Der kan være mange årsager til, at man overvejer at tage et lån, især hvis det er i forbindelse med en virksomhed. Men det er ikke altid, at et lån i banken enten er mulig eller attraktiv, og så kan man henvende sig til private investorer. En type lån af den slags, der lige nu har fået vind i sejlene er crowdlending. Populariteten af crowdlending vokser støt, og der findes forskellige platforme; du kan se et overblik over de bedste crowdlending platforme, hvis det har vækket din interesse.

Crowdlending kort fortalt

Crowdlending kaldes også peer-to-peer-lending, og er en metode, hvor en person, et firma eller et projekt kan tage et lån, som er finansieret af flere långivere på samme tid.

Kreditorer og debitorer mødes over en af de mange crowdlending platforme, hvor kreditorerne kan beslutte, hvorvidt de vil låne ansøgerne penge. 

Låneaftalen indgås altså mellem kreditor og debitor, uden nogen mellemmand, som kræver gebyrer for sin rolle i aftalen.

Dermed er der mulighed for større afkast for långiveren/kreditor og mindre omkostninger for låntageren/debitor.

Det er derfor blevet en mere og mere udbredt lånemetode rundt omkring i verden. Men hvad er fordelene ved crowdlending? Og der må da også være nogen ulemper? Dem kigger vi på herunder:

Fordele ved crowdlending

For långiver er crowdlending en investering. Derfor er der også de samme fordele ved at låne penge ud via crowdlending, som der er ved at investere dem.

Det er muligt, at du kan få et væsentligt højere afkast ved dit udlån, og mange forskellige crowdlending platforme sørger for alt det juridiske ved lånet. 

Derfor slipper du for at skulle tage dig af alle de tekniske detaljer ved et lån.

Samtidig har du også et mindre risiko ved crowdlending sammenlignet med, hvis du var den eneste, der lånte penge ud, idet den potentielle risiko er fordelt ud over alle långiverne.

Som låntager er der den fordele ved crowdlending, at det er let tilgængeligt. Det er som regel meget nemmere at blive vurderet egnet til et lån gennem en crowdlending platform frem for gennem banken, og kan derfor være et velegnet alternativ til et kreditlån.

Ulemper ved crowdlending

Långiveren har de ulemper ved crowdlending, at der følger store risici med muligheden for store afkast. Der er altid den risiko, at lånet ikke tilbagebetales, og her kan crowdlending platformene ikke hjælpe med at stille nogen sikkerhed.

Misligholdes et lån, er långiveren afhængig af, at crowdfunding platformen, som opkræver i låneforholdet, har midlerne til at følge op på gælden.

Som långiver har du heller ikke mulighed for at fortryde dit udlån, hvis du kommer til at stå i en situation, hvor du mangler penge. Det er den store kontrast for investoren i forhold til eksempelvis aktiemarkedet.

Låntageren er dog heller ikke uden visse risici: Gennem crowdlending har låntager ingen ide om, hvem deres kreditorer er, så de ved ikke, hvem der sætter betingelser for lånet.

Desuden er der stor sandsynlighed for høje renter og omkostninger forbundet med lånet, fordi det ofte er lavet i långiverens interesse, og så er der også en sandsynlighed for, at crowdfunding platformene kan være mere aggressive, hvis lånet misligholdes.

Author