Pengepartner viser reklamer for låneudbydere og modtager provision for at formidle lån
Lån penge billigt online på Pengepartner

Overtræk - ender kontoen altid i minus?


Mark Andersen

Forfatter: Mark Andersen

Opdateret: 12. maj, 2019

Er det sådan for dig, at du altid har røde tal på kontoen, før måneden er omme? Så er det måske på tide, at du erkender, at du har et problem.

Det er jo en situation, der meget tydeligt viser, at du ikke har styr på din økonomi. Og som du sikkert også har erfaret, så er det skruen uden ende, hvis du bare fortsætter som hidtil og håber på, at et mirakel kommer og redder dig.

Mirakler er ikke ret almindelige, så du kommer til at satse på noget mere elementært for at få rettet op på din økonomiske skude.

Du må ændre dine vaner

Når det nu forholder sig sådan, at du bruger flere penge, end du har, så bruger du tydeligvis for mange.

Hvis du hver måned må sande, at pengene ikke slår til, må du jo gøre noget for at klare dig igennem den sidste del af måneden.

Hvordan har du så klaret det? Må du faste, låne af familie og venner, optage et hurtigt lån eller noget andet kreativt?

Uanset hvad du gør, så giver det et stressende pres, som du nok helst er fri for på længere sigt.

Hvis du må låne penge for at klare dig igennem måneden, så er du jo bagud allerede, inden næste måned begynder. Og sådan kan du blive ved.

Det går jo ikke i længden at leve på lån på lån, og derfor er du nødt til at face, at du må gøre noget for at komme ud af den onde cirkel.

Hvad kan du gøre?

At ændre sine vaner er noget af det sværeste. Det gælder også de økonomiske vaner.

For det første er du nødt til at se på, hvad du bruger dine penge på. Er det tant og fjas, afdrag på hurtige lån eller næsten udelukkende nødvendigheder? Er der nogle udgifter, du kan undgå? Er der nogle ting, du kan undlade at købe?

Dernæst må du se på, hvor mange penge der kommer ind i kassen hver måned. Burde det være nok, så er der nok noget i forhold til dit forbrug, der kan laves om på. Er det simpelthen for lidt, så må du se dig om efter noget mere arbejde, så dit økonomiske grundlag bliver et bedre fundament.

Betaler du af på et eller flere hurtige lån, så må du straks lade være med at optage flere - og så se at få betalt de hurtige lån ud.

Udgifter og indtægter må balancere, derfor må du få set på de to poster.

 

Læg et budget

Du har en vis mængde penge til rådighed på en måned. Dit rådighedsbeløb er det, du har tilbage i hånden, når alle udgifter er betalt.

Dette rådighedsbeløb skal strække til en hel måned. Denne måned kan du så dele op i enten fire uger eller 30 dage. Tag så dit rådighedsbeløb og del det enten med fire; så har du, hvor mange penge du har til en uge. Eller med 30, så har du, hvad du har at bruge pr. dag.

Denne måde at lægge budget på er meget stramt, for der er ikke plads til at spare noget op til uforudsete udgifter, men kan du få det til at virke, så kan det komme som det næste mål.

Forbrugerrådet TÆNK har lavet en god og informativ side om netop emnet gæld, hvor de giver en lang række gode råd til, hvordan du får dine penge til at strække bedst muligt.

De hurtige lån

Hvis en af de måder, du klarer dig igennem på er ved at tage et hurtigt lån, så kommer du nemt til at sidde i saksen og få svært ved at komme ud af den igen, fordi du så starter den følgende måned med et underskud.

Er hurtigt lån kan være en løsning, hvis der opstår noget akut, som du er NØDT til at betale, men du bør ikke bruge det til unødig luksus, for så skrider dit budget.

Hvis du for eksempel får en stor tandlægeregning, din cykel bliver stjålet, din computer bryder sammen eller du taber din telefon - så kan det næppe vente, til du har fået sparet op til det. I de situationer kan det være nødvendigt at låne hos familien eller en udbyder af hurtige lån. Du skal bare tænke på, at der så skal være plads i dit budget til at betale dette lån af.

Sæt tæring efter næring

Sådan lyder et gammelt mundheld. Og det passer jo. For du skal ikke bruge mere, end du har. Så simpelt kan det siges.

Er du i en periode i dit liv, hvor dine indtægter er begrænsede, så må du i den periode leve på en sten.

Så kommer der forhåbentlig andre perioder, hvor du har mulighed for at forbruge mere. Hvis du gerne vil forkorte den periode, må du tage noget mere arbejde, leje et værelse eller din cykel ud eller på anden vis få lidt mere at gøre godt med.

Mark Andersen
Skrevet af Mark Andersen CEO og grundlægger

Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing. Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.

notifyImg Ansøg nu

Få nyheder og eksklusive lånetilbud

Gør som 28.197 andre...



email

Fortsæt uden indtastning af e-mail

(Ved at indtaste din e-mail og trykke “tilmeld og fortsæt til ” giver du samtykke til, at Pengepartner må sende dig e-mails om lån og økonomi, samt markedsføringsmateriale fra de låneudbydere og banker, som Pengepartner samarbejder med. Du kan altid vælge at trække dit samtykke tilbage. Læs mere på vores privatlivspolitik)