Pengepartner viser reklamer for låneudbydere og modtager provision for at formidle lån
Lån penge billigt online på Pengepartner

Læg et budget inden du låner


Mark Andersen

Forfatter: Mark Andersen

Opdateret: 12. maj, 2019

Det er altid en god idé at lægge et budget. På den måde får du et godt overblik over, hvad du har af indtægter og udgifter, samt hvad dit rådighedsbeløb er. Det er særligt vigtigt, hvis du overvejer at låne penge, eksempelvis til uddannelse, bil eller bolig, da du med et korrekt budget vil kunne overholde dine tilbagebetalinger og undgå ubehagelige økonomiske overraskelser.

Hvorfor lægge et budget?

Der er mange grunde til at lægge et budget. Som nævnt ovenfor skaber det overblik over dine penge, og giver dig en idé om dit rådighedsbeløb. Herved får du mulighed for at lave en opsparing hver eneste måned, som du kan bruge i trange tider eller til noget du drømmer om. Samtidig kan et budget sikre, at du har råd til at betale tilbage på et lån, hvis der hver måned er budgetteret med det. Det kræver blot at budgettet overholdes. Et kviklån eller forbrugslån løber ofte over en rimelig kort afbetalingsperiode. Hvis ikke lånet betales tilbage inden fristen, vil det komme til at blive meget dyrere end først antaget. Derfor er det enormt vigtigt at have styr på privatøkonomien, så det kan betales tilbage til tiden. Hvis man ønsker at låne penge i banken, vil de også ofte bede om et budget. For mange giver det desuden en ro, at man har styr på sine penge. Dermed kan det også være lettere at håndtere uforudsete udgifter, uden at det kommer til at vælte økonomien.

Hvordan lægger jeg et budget?

Hvis du aldrig har prøvet at lægge et budget før, kan det virke meget uoverskueligt til at begynde med. Det er dog slet ikke så kompliceret, når først du har fået lavet et godt og overskueligt skema. Der findes desuden adskillige budgetskabeloner på google, hvori du blot skal plotte dine egne tal, eller som du kan bruge som inspiration. Nedenfor følger et overblik over, hvad et godt budget skal indeholde for at være fyldestgørende. Tænk et år frem Start budgettet med den måned du er i og regn et år frem. Du kan også vælge at regne året ud og så begynde et nyt for det næste år, når det starter. Ved at have et budget for et år ad gangen, får du også de kvartalsvise betalinger med samt dem, der kun skal betales én gang årligt. Indtægter Det er vigtigt at få alle indtægter med i budgettet. Indtægter dækker over de penge, du får ind på din konto hver måned. Det kan være løn, offentlig støtte (SU, dagpenge, kontanthjælp etc.), boligsikring og børnepenge. Enkeltbeløb som feriepenge og restskat tæller også med i denne kategori. Du bør derfor starte med at få et overblik over, hvor mange penge der går ind på din konto hver måned. Du skal huske at trække skatten fra dine indtægter, så du kun medregner de penge, du rent faktisk får ind på din konto. Udgifter De fleste har flere faste udgifter, end de egentlig lige på stående fod har overblik over. Det er meget vigtigt, at du får alle faste udgifter med i budgettet, så det giver et retvisende billede. Faste udgifter dækker eksempelvis over:
  • Husleje
  • El, vand og varme
  • Forsikring
  • Mobiltelefon og internet
  • Transport – bil, offentlig transport etc.
  • Abonnementer – kontaktlinser, fitness etc.
  • Kontingent – a-kasse, fagforening, sportsklub m.m.
  • Afbetaling på lån
Faste udgifter varierer ofte fra måned til måned, da nogle betales månedsvis, nogle kvartalsvis og andre halvårligt eller årligt. Derfor er det en god idé at sætte penge af til disse udgifter hver måned, så pengene er der, når regningerne skal betales. Du kan få et overblik over, hvad du betaler til de forskellige punkter ved at kigge på din kontooversigt for de sidste 12 måneder. Det kan virke tidskrævende, men det er godt givet ud. Det skal kun gøres den ene gang, hvis du sørger for at opdatere budgettet løbende. Variable udgifter Foruden de faste udgifter, skal du også huske at regne de variable udgifter som tøj og sko, mad, frisør, tandlæge, medicin osv. med. Disse kan være svære at fastsætte, men igen kan du kigge tilbage i din kontooversigt, og dermed få en nogenlunde idé om, hvad du har brugt på disse poster det seneste år. Udover ovenstående udgiftsposter, skal du også huske de udgifter, der måtte komme ude i fremtiden. Har du små børn, kan det være en god idé allerede nu at begynde at sætte penge af til eksempelvis konfirmation, eller det kan være du skal spare op til din næste runde fødselsdag. Hvis du sætter penge af til det hver måned, vil regningen ikke synes så uoverskuelig, når den skal betales.

Husk at være opmærksom på ændringer i økonomien

Der kan være mange grunde til, at din økonomi ændrer sig. Det kan eksempelvis være, at du går fra at have fuldtidsarbejde til at skulle studere og dermed leve for en SU eller eventuelt et lån til uddannelsen. Det kan også være, at du bliver arbejdsløs, eller at du får arbejde efter en ledighedsperiode. Hvis der sker sådanne ændringer i økonomien, er det vigtigt at få det med i budgettet, da det vil have betydning for rådighedsbeløbet.

Tjek dit budget jævnligt

Det er enormt vigtigt, at du efterser dit budget løbende og sørger for at holde det opdateret. Udover at ændre i det ved større økonomiske forandringer, kan du sætte dig for at kigge det igennem hver tredje måned, så du er sikker på, at det stadig holder.
Mark Andersen
Skrevet af Mark Andersen CEO og grundlægger

Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing. Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.

notifyImg Ansøg nu

Få nyheder og eksklusive lånetilbud

Gør som 28.197 andre...



email

Fortsæt uden indtastning af e-mail

(Ved at indtaste din e-mail og trykke “tilmeld og fortsæt til ” giver du samtykke til, at Pengepartner må sende dig e-mails om lån og økonomi, samt markedsføringsmateriale fra de låneudbydere og banker, som Pengepartner samarbejder med. Du kan altid vælge at trække dit samtykke tilbage. Læs mere på vores privatlivspolitik)