Pengepartner viser reklamer for låneudbydere og modtager provision for at formidle lån
Lån penge billigt online på Pengepartner

Har du brug for gældsrådgivning?


Mark Andersen

Forfatter: Mark Andersen

Opdateret: 12. maj, 2019

Har du mistet grebet om din gæld i en grad, så du nærmest har opgivet nogensinde at få rettet din økonomiske skude op igen?

Så tøv lige et øjeblik, inden du definitivt kaster håndklædet i ringen. For der ER noget at gøre.

Især de meget populære hurtige lån er lumske, fordi de netop er så uproblematiske at optage, men jo lige så nemt trækker renter, når du kommer bagud med afdragene.

Magter du ikke selv at få sorteret i dine gældsposter, så sørg for at få bedt om hjælp, inden det går helt galt for dig.

Det handler om at få et overblik

Først og fremmest handler det om at lukke øjnene op og se i øjnene, at den er gal. Det vidste du nok godt, men du er nødt til at indse, hvor gal den er.

Derfor må du få lagt alle dine gældsposter frem på bordet og få et overblik over, hvem du skylder penge, og hvor mange penge du samlet set skylder. Selv om dine hurtige lån alle sammen er relativt små, så bliver de tilsammen snart til en stor å.

Sådan et syn kan godt få én til at tabe luften, og man kan blive grebet af en blanding af panik og håbløshed.

Når dine indtægter slet ikke kan matche din samlede gæld, så kræver det noget af en kamp at få lagt en plan for, hvordan du på nogen måde kan få nedbragt den gæld.

Få hjælp til at lægge en økonomisk plan for at få afviklet de hurtige lån

Er det der med overblik ikke din stærkeste side – og faktisk slet ikke noget, du har talent for, så er der heldigvis hjælp at få andre steder fra.

Når du har erkendt, at du har brug for gældsrådgivning, så har du taget det første skridt i retningen af at komme fornuftigt ud af din gældsfælde.

Du kan for eksempel bede nogen i din familie eller dit øvrige netværk om at hjælpe dig med at få et overblik og få lagt en plan.

Når der er kommet en vis struktur over din gæld, så er næste skridt at få kontaktet alle kreditorer, som du har optaget de hurtige lån hos og forsøge at få lavet en afviklingsaftale med dem. Nogen vil evt. acceptere et engangsbeløb, som er mindre end din gæld, andre vil måske acceptere, at I laver en afdragsordning.

På den måde vil du forhåbentlig kunne få nogle ordninger, der gør det muligt for dig at afvikle din gæld uden alt for mange renter.

Alt andet er bedre end blot at overse eller smide regninger og rykkere i skraldespanden eller uåbnede ned i skuffen.

Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning

Hvis du opfylder visse krav, kan det være muligt for dig at få en gratis professionel vejledning og rådgivning i forhold til din uoverskuelige gæld, som de hurtige lån har sat dig i.

De kriterier, du skal opfylde, er følgende:

  • Du skal have en lav indkomst
  • Du skal have en stor gæld
  • Du skal have få penge til rådighed

Kan du sige ja til alle tre punkter, kan du komme i betragtning til denne gældsrådgivning.

Her sidder erfarne eksperter i netop at hjælpe folk med stor gæld og lav indkomst til at komme ud af saksen og komme godt ud på den anden side igen.

Der ER lys for enden af tunnelen

Selv om din økonomiske situation ser kulsort ud, så fortvivl ikke. Det er det sidste, du må gøre. Og du må endelig ikke lade dig friste til at optage endnu et større hurtigt lån for at få afviklet nogle af de gamle. Det bliver skruen uden ende.

Formår du ikke selv at grave dig ud af den sorte tunnel, så husk på, at der folk derude, der kan hjælpe dig ud.

Har du brug for gældsrådgivning, så få hurtigst muligt kontaktet nogen, der kan hjælpe dig med det. Du ved selv, at hvis du ikke gør noget ved det, så kommer du længere og længere ned i dyndet.

Kom ud af håbløsheden, få hjælp til at få et overblik over din gæld og til at få lagt en realistisk plan for, hvordan du kommer på fode igen.

Vær forberedt på, at det kommer til at tage lang tid at blive mere eller mindre gældfri. Målet i første omgang er at få hjælp til at lægge en plan, som du kan overholde uden at blive fristet over evne igen.

Mark Andersen
Skrevet af Mark Andersen CEO og grundlægger

Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing. Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.

notifyImg Ansøg nu

Få nyheder og eksklusive lånetilbud

Gør som 28.197 andre...



email

Fortsæt uden indtastning af e-mail

(Ved at indtaste din e-mail og trykke “tilmeld og fortsæt til ” giver du samtykke til, at Pengepartner må sende dig e-mails om lån og økonomi, samt markedsføringsmateriale fra de låneudbydere og banker, som Pengepartner samarbejder med. Du kan altid vælge at trække dit samtykke tilbage. Læs mere på vores privatlivspolitik)