Guide: Hvad er ÅOP?

Når man skal ud at låne penge, vil man hurtigt opdage, at der er et væld af muligheder. Man kan tage et banklån, et forbrugslån eller et kviklån – for blot at nævne et par stykker. Et kviklån er ofte fristende, da det er nemt, hurtigt og umiddelbart billigt. Der findes endda såkaldte SMS lån, hvor man blot behøver at sende en SMS for at låne penge. Men inden man kaster sig hovedkulds ud i et lån, er det en god idé at undersøge, hvad lånet rent faktisk vil koste. Og hvordan gør man så det? Det er nemlig ikke nok blot at kigge på renten.

Når man kigger på et lån, kan man godt umiddelbart tænke, at det er meget billigt, fordi renterne er lave. Renterne siger dog langt fra det hele, da der ved et lån med lave renter ofte vil være høje løbende gebyrer og afgifter samt et stiftelsesgebyr. Alle disse ekstra omkostninger kan medføre, at lånet ender med at blive dyrere end et lån med højere renter. Det vil ÅOP sladre om, da den medregner alle omkostningerne og ikke blot renterne.

Man kan opdele ÅOP i to – engangsomkostninger og løbende omkostninger. Engangsomkostningerne dækker blandt andet over stiftelsesprovision, dokumentgebyr og ekspeditionsgebyr, mens de løbende omkostninger eksempelvis er kontogebyrer, PBS gebyrer, renter med mere. Det er ofte engangsomkostningerne, der er udeladt, når man kigger på et lån, og dermed dem man kan blive ”snydt” af.

Det er vigtigt, at lånene ligner hinanden forholdsvis meget, når man skal sammenligne dem. Det vil sige at lånets vilkår som låntype, løbetid, indfrielsesvilkår og skattemæssig behandling skal være nogenlunde de samme, hvis ÅOP skal være sammenligneligt.

ÅOP kan nemlig godt snyde, da den vil være lavere ved et lån med lang løbetid og lave årlige afdrag end ved et lån med kort løbetid og høje afdrag. Det er lidt misvisende, da det nærmest altid vil være billigere at betale lånet af hurtigt. Det skyldes dog, at der med en lang løbetid og lave afdrag vil være færre årlige omkostninger, men da en lang løbetid indeholder flere rente år, kan lånet alligevel ende med at blive dyrere.

Man får altså ikke meget ud af at sammenligne et variabelt forrentet lån med en forventet løbetid på 1 år, med et fastforrentet obligationslån med en løbetid på 30 år.

Det vil give en urealistisk ÅOP, som man ikke kan bruge i sin sammenligning. Desuden skal man være opmærksom på, at ÅOP er opgivet som ÅOP før skat. Dermed giver det ikke et helt retvisende billede af de samlede omkostninger, men man får en idé om det.