Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Når man har besluttet sig for at låne penge, eksempelvis til uddannelse, bolig eller bil, er der meget at tænke på og overveje. Først skal man overveje, hvilken lånetype der er den bedste for ens situation, og dernæst skal man forsøge at finde det billigste lån.

Men hvad gør man, hvis man har været for hurtigt ude og har valgt et lån, som man bagefter fortryder? Ligesom med så meget andet, har man også mulighed for at fortryde et lån inden for en vis tidsfrist.

Hvor længe kan man fortryde et lån?

Som udgangspunkt har man altid 14 dages fortrydelsesret, når man indgår en kreditaftale som eksempelvis et kviklån, forbrugslån, billån med mere. Det står i kreditaftalelovens §19. Dog gælder der andre regler for eksempelvis lån til studerende i form af SU-lån.

Hvornår gælder fristen fra?

Fristen gælder fra den dag, låneaftalen bliver indgået eller den dag, hvor man modtager aftalevilkår, betingelser og oplysninger om lånet. Det er vigtigt at huske, at fristen altså ikke nødvendigvis begynder den dag, hvor man indgår lånet, men først når man har modtaget alle relevante informationer.

Hvordan bruger man sin fortrydelsesret?

Hvis man har fortrudt sit privatlån, og ønsker at annullere låneaftalen, skal man give låneudbyderen besked inden fristens udløb.

Skal man give skriftlig eller mundtlig besked?

Det er altid en god idé at give skriftlig besked, gerne på mail, så man har bevis for sin fortrydelse samt en dato for afsendelse. Husk også at få en bekræftelse på, at beskeden er modtaget. Det er i teorien ligegyldigt, om låneudbyderen har læst mailen eller ej – så længe den er modtaget inden fristens udløb, er den gyldig.

Hvornår skal man tilbagebetale lånet?

Man skal have betalt pengene tilbage inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor man har oplyst låneudbyderen om sin fortrydelse af låneaftalen.

Hvad skal man betale tilbage?

Man skal både betale det lånte beløb samt de eventuelle renter, der er pålagt i det tidsrum fra lånet blev optaget, til det blev opsagt. Reglen er, at man betaler renter for de dage, lånet har været aktivt. Det vil sige, at hvis man har fortrudt efter 10 dage, skal man betale renter for de 10 dage, lånet har været i brug.

Låneudbyderen har krav på at tilbagebetale eventuelle gebyrer, der måtte være blevet opkrævet ved indgåelse af lånet, selvom de ofte ikke er meget for det.

Kan alle lån og kreditter fortrydes?

Der er nogle kreditter, der ikke kan fortrydes. Det drejer sig om lån, der skal betales på anfordring eller inden for tre måneder, og hvor der ikke er tale om en bestemmelse på løbetid. Her har låneudbyderen desuden mulighed for at kræve kreditten indfriet. Man kan heller ikke fortryde realkreditlån, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.

Husk altid at undersøge markedet, inden lånet optages

Selvom man har muligheden for at fortryde et lån, kan det alligevel være en god idé at gøre lidt forarbejde, inden man kaster sig ud i at låne. Hvis man vælger at optage et forbrugslån, har man krav på at få en række oplysninger fra låneudbyderen, før kreditaftalen indgås.

Hermed får man muligheden for at sammenligne lånet med lignende lån hos andre udbydere, så man kan finde ud af, hvad der bedst kan betale sig. Dette kan gøres ved at sammenligne lånenes ÅOP. Har man først sammenlignet flere lån, før man beslutter sig, minimerer man risikoen for at komme til at fortryde efterfølgende.

Author