Hvilken boligform skal jeg vælge?
Det er dog samtidigt vigtigt at have for øje, at ingen eksperter kan forudse boligmarkedets udvikling, hvorfor rådene til valg af boligform kun er vejledende. Det er umuligt at spå om fremtiden på boligmarkedet, og ellers ville det være nemt at tjene penge på boliger.
Lejebolig er bedst på den korte bane
Har du planer om at flytte igen inden for få år, så bør du kigge efter en lejebolig. Det er nemlig dyrt at købe og sælge bolig.
Selvom du skulle være heldig at boligmarkedet stiger i de få år, du har denne bolig, vil en prisstigning hurtigt blive spist op af udgifter til køb og salg.
Falder boligpriserne i denne periode, kan det derfor blive rigtigt dyrt for dig. Du bør derfor vælge en lejebolig, når du regner med at flytte inden for ca. 5 år eller derunder.
Samtidig undgår du lån til renovering af boligen, da du ikke selv skal stå for renovering af en lejebolig.
En lejebolig er derfor også en dejlig nem boligform, hvor udlejer er forpligtet til at stå for boligens renovering.
Du slipper derfor for både besværet og for at tage lån til renovering. Og du kender altid dine udgifter til husleje, så du kan planlægge din økonomi herefter.
Andelsboliger findes mest i København og Århus
Andelsboliger er lidt en blanding mellem en lejebolig og en ejerbolig, men det er dog klart mest relateret til ejerboliger.
Der er langt flest andelsboliger i København og Århus, og ønsker enten at bo i hus eller uden for de store byer, så er en andelsbolig bare ikke en mulighed.
Ved en andelsbolig skal du selv stå for den indvendige vedligehold, men den udvendige vedligehold varetages af andelsforeningen.
Skal du bruge et lån til renovering af det indvendige er det derfor dig selv, men til det udvendige er det andelsforeningen, som optager lånet og står for arbejdet.
Du kan ikke optage realkreditlån til en andelsbolig, hvilket er den største ulempe.
Det er dog muligt at få nogle temmelig billigere lån til en andelsbolig alligevel, men de er alligevel noget dyrere end de klassiske realkreditlån.
Til gengæld er ejendomsskatterne langt billigere ved andelsboliger end ved ejerboliger. Du betaler nemlig ingen ejendomsværdiskat på en andelsbolig.
Og ejendomsskatterne (grundskylden) er også lavere, da en andelsforening vurderes lavere. Du kan derfor spare mange tusinde kroner om året i skat.
Ejerboliger er ofte bedst på den lange bane
Har du planer om at blive boende i lang tid, så er en ejerbolig ofte det bedste valg.
På den helt lange bane stiger boligmarkedet nemlig næsten altid, det viser historien i hvert fald.
Med en ejerbolig får du fuld glæde af denne stigning, hvilket kan blive til rigtigt mange penge over en lang årrække.
Med en andelsbolig får du kan delvis glæde af denne stigning, da der er et lovsmæssigt maksimum over priserne her.
Samtidig er det ofte billigere at sidde i ejerboligen, og det er i hvert fald gældende, når du begynder at have betalt det meste gæld af og renteudgifterne bliver lavere.
Du står selv for al renovering, hvorfor du skal huske at sætte penge af til dette.
Du kan dog også tage et lån til renovering via friværdien i den ejerbolig, hvilket er en billig måde at tage et lån til renovering af boligen.