Brugtvognsmarkedet i Danmark boomer og væksten ser ud til at fortsætte. I 2016 blev der solgt 542.860 brugte biler, hvilket var en stigning på knap 10.000 fra 2015. Det svarer til at det der bliver solgt 1 bil i minuttet, hvert minut, hele året.
Brugtvognsmarkedet har ændret sig
Tidligere var det kutyme at man lod sin bil sælge via en forhandler, da de havde netværket til at få bilen ud på markedet. Alternativt valgte man at lade sin brugte bil indgå som en del af handlen, når man købte en ny bil eller nyere brugtvogn. Men sådan forholder det sig ikke længere.
Internettet har ændret spillereglerne for salg af brugtvogne
Internettet har ændret radikalt på hvordan brugte biler bliver solgt i dag. De gammelkendte metoder med bilforhandler og at lade bilen indgå som en del af handlen, eksisterer stadig, men slet ikke i samme omfang som tidligere.
I dag foregår brugtvognsmarkedet på nettet, via diverse portaler, og det er her du kan tjene penge. Dog har brugtvognsforhandlerne en stor fordel, som private ikke har. De kan delvis indfri billånet når du sælger en bil med pant i og lade din bil indgå som en del af en handel i forbindelse med købet af en ny bil eller nyere brugt bil, og dermed sørge for at billånet bliver lavere.
Når bilen skal sælges online
Skal din bil sælges online er det en god idé først at kontrollere om der er pant i bilen. Dette vil typisk være i form af et billån, som ikke er indfriet endnu. Det bedste du kan gøre, hvis det er muligt, er at indfri dette billån. Ved at indfri lånet så sælger du bilen uden pant, hvilket gør den mere attraktiv overfor potentielle købere. Sælger du bilen med pant betyder det ultimativt at det firma du skylder penge, kan tage bilen fra vedkommende som køber den, hvis du misligholder dit lån, og dette er ikke attraktivt for en køber.
Sæt bilen på flere portaler
Et godt trick, når du skal tjene penge på din bil online, er at sætte den til salg flere steder og til forskellige priser. Husk dog at den laveste online pris du sætter den til, skal være en pris du er villig til at sælge bilen for, idet at mange folk tjekker flere steder og derfor risikerer du at de ser den lave pris.
Ved at have bilen til salg til forskellige priser online, kan du hurtigt vurdere om din bil kan bære den højeste af priserne. Kan den ikke det, bør du sætte den ned. Kan bilen det, så bør du slette dine annoncer med de lavere priser og fokuserer på at få solgt til den høje pris.
Det køberne sparer – kan du tjene
En af årsagerne til det kan betale sig for dig at sælge din bil online er at der ikke er fordyrende omkostninger, som der er,såfremt køberen handlede via en brugtvognsforhandler. Eksempelvis kommer der ikke et klargøringsgebyr på, eller et tillæg hvis bilen sælges med nummerplade. Den besparelse kan du give videre til køberen, eller du kan vælge at beholde den ekstra profit til dig selv.
Forhandleren stiller garanti – det gør du ikke – derfor sælger han den dyrere end dig
En anden årsag til at det kan betale sig for dig at sælge bilen online er at du ikke skal tage højde for evt. reklamationer. Når du sælger en bil bliver den solgt ”som beset”. Det vil sige at køberen ikke kan adressere fejl og mangler efterfølgende. Sådan forholder det sig ikke med brugtvognsforhandleren, som er tvunget til at lægge denne risiko ind i sin pris og dermed forhøje den. Et andet sted hvor du kan være billigere end forhandleren, er såfremt at køberen skal bruge et billån, som er et forbrugslån. Disse formidler forhandlere ofte videre via finansieringsselskaberne, som giver dem bonus for at formidle lånet. Dette bliver selvfølgelig lagt oveni prisen på lånet, via renterne, hvilket i sidste ende gør billånet dyrere for køberen.
Når det er dig som er sælger, så kan du ikke formidle et
billån med, og dermed kan du ikke gøre det dyrere. Her kan køberen igen spare penge, hvilket gør det muligt for dig at tjene på dit bilsalg.