Få din drømmebil
Mange mænd går med en drengedrøm om en eller anden bil, som de virkelig gerne vil eje. Ofte vil drømmen blive undertrykt, da der er mange ting at tage højde for ved et bilkøb, og det kan være svært at overskue, hvordan man skal få råd til den.
Der findes dog flere forskellige måder til, hvordan man kan få råd til drømmebilen, så man behøver ikke at kaste drømmen helt væk.
Husk den sunde fornuft
Selvom drømmen måske kan blive til virkelighed, er det vigtigt at huske den sunde fornuft, når man overvejer bilkøb.
Der er ikke meget sjov ved at investere i drømmebilen, hvis det ender med at betyde, at der ikke er råd til noget som helst andet eller fører til dumme økonomiske valg.
Derfor bør man overveje, om det er en bil, der er realistisk at erhverve sig. Hvis det er en bil, som kun de rigeste mennesker har råd til, bør man måske overveje et billigere alternativ.
Læg et budget
Det er altid en god idé at lægge et budget, så man har et overblik over, hvor mange penge, man reelt har til rådighed, når alle udgifter er betalt.
Derved får man også mulighed for at lave en opsparing, hvilket kan være et godt udgangspunkt for at føre bildrømmen ud i livet.
Når man ved hvor mange penge, man har til rådighed, kan man prøve at regne ud, hvad drømmebilen vil koste hver måned, og se om de to tal harmonerer.
Hvis ikke kan man overveje, om der er nogle af udgiftsposterne i budgettet, der kan skæres ned på, om man kan få ekstra indtægter, eller om man eventuelt skal tage et billån.
Optag et billån
Hvis der bliver brug for at låne penge til bilen, er der flere forskellige veje at gå. Hos bilforhandleren vil man ofte kunne tage et billån gennem et finansieringsselskab, og her vil renten, særligt på dyre biler, ofte være forholdsvis lav.
Man skal dog være opmærksom på, om der er høje stiftelsesomkostninger og gebyrer på lånet. Stiftelsesomkostningerne er ofte til at forhandle om, så det bør man altid prøve for at gøre lånet billigere. Et billån kan også tages igennem et realkreditinstitut, hvis man vel at mærke ejer en bolig med friværdi.
Det vil ofte være det billigste lån, hvis man har denne mulighed. Alternativt kan man tage et billån i banken. Når man optager et lån, skal man sikre sig, at der er plads i budgettet til at betale af hver måned. Hvis ikke det er tilfældet, vil der kunne komme mange og dyre gebyrer, som gør at lånet kan ende med at blive uoverskuelig dyrt.
Overvej en brugt bil eller leasing
Når man har fået styr på økonomien, kan man begynde at overveje, om det er nødvendigt med en helt ny bil, eller om man kunne nøjes med en brugt version af drømmebilen.
Der er mange penge at spare ved at kigge på brugte biler på forskellige bilportaler eller hos brugtvognsforhandlere. Alternativt kan man vælge at lease sin drømmebil.
Der er flere fordele ved denne løsning, herunder at udbetalingen ofte er mindre end ved køb, de månedlige udgifter er mere eller mindre faste, og man står ikke selv for service og garanti.
Samtidig kan man nemmere skifte bilen ud ofte, og dermed måske få flere bildrømme opfyldt.