Ny bil - Privatleasing eller køb?
Der er meget fokus på biler og bilkøb i Danmark generelt set. Det er primært fordi vi danskere er meget misundelige på det store udland, hvor bilerne typisk koster under det halve af, hvad de gør herhjemme.
Næsten hver tysker har råd til at køre i en stor flot tysk bil, som mange danskere må nøjes med at drømme om, eller se billeder af på nettet.
Grunden til, at priserne er så høje herhjemme sammenlignet med eksempelvis Tyskland er vores høje registreringsafgift på 150 % af bilens værdi.
Fortæller man det til folk man møder i udlandet på ferie, så er de ved at tabe kæben over den høje procentsats - og det er før man fortæller dem, at den lige er blevet sat ned til 150 % fra tidligere 180 %.
Registreringsafgiften er én ting, men også benzin, forsikringer og diverse andre afgifter er væsentligt højere herhjemme end i udlandet, hvilket gør det dyrt at eje en bil.
Drømmer du om en ny bil, og skal det være en af de store flotte tyske modeller, så vil mange ty til enten at privatlease den, eller låne penge til at købe en.
Privatleasing vs. Køb
Hvad skal du gøre op med dig selv, når du står og skal vælge mellem at lease bilen eller tage et billån, når man har set på ÅOP?
Ved at købe har du ofte mulighed for at få en stor rabat på bilen, når den købes hos forhandleren.
Herefter er det din helt egen bil, som du kan gøre med hvad end du ønsker. Dog skal man være opmærksom på, at al service og vedligeholdelse også selv er noget man skal sørge for.
Dette kan være en stor ulempe, hvis der er noget galt med bilen, og en ny motor kan eksempelvis være ekstrem dyr. Man har dog muligheden for at sælge bilen efterfølgende, hvilket man ikke har ved leasing.
På den måde vil man kunne få lidt af de brugte penge tilbage, og gå på jagt efter en ny bil. Leasing er modsat. Du ejer ikke selv bilen, men du står til gengæld heller ikke selv for service og vedligeholdelse, det gør leasingselskabet.
Efter endt leasingperiode ryger bilen retur til leasingselskabet, hvis ikke du ønsker at købe den fri fra kontrakten, hvilket man ofte kan til en overkommelig pris.
Find nemt den optimale leasing til dig
At lease eller låne penge til en bil kan vise sig at være lidt af en jungle, selv for en garvet låntager. For det første er der utallige udbydere, som er med til at mudre hele billedet, da det er svært at finde den man skal vælge.
For det andet er priserne ekstremt ugennemsigtige på markedet, og mange af omkostningerne er ofte skjult som gebyr for eksempelvis oprettelse af selve lånet eller endda et gebyr for at betale hele lånets hovedstol tilbage til finansieringsselskabet.
Der er ikke det gebyr der ikke er set inden for lånefaget, og derfor er det vigtigt at være på vagt.
Billån afhænger typisk af nogle faktorer som gør, at det enten bliver dyrere eller billigere at låne pengene. I billån kategorien ser de fleste selskaber helst at man er over 25 år gammel, da man forventer at låntagerne er rimelig seriøse og modne, og ikke glemmer at betale tilbage.
Hvad det vigtigste er at kigge på er ÅOP, når det kommer til alle slags lån.
Det er ligegyldigt om det er et lån til et hus, en bil eller til en rejse sydpå, ÅOP er det mest væsentlige at kende.
Hvad er ÅOP og hvorfor er det vigtigt?
ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og er de totale årlige omkostninger du vil komme til at betale på dit lån. Hvis du låner 100.000 kr. med en ÅOP på 8 % vil dine årlige omkostninger være 8.000 kr. om året.
Det er selvfølgelig vigtigt, da det er relevant at kende sine omkostninger før man optager lånet, for at være sikker på, at man kan betale lånet tilbage plus renter og omkostninger som der er dømt til at blive pålagt.
Lån med kortere tidsfrist har typisk en højere ÅOP (forbrugslån), mens huslån til fastejendom har noget lavere ÅOP, da risikoen for långiver er lavere.
ÅOP siger altså også noget om långivers forventede risiko, da en høj ÅOP betyder, at virksomheden alt andet lige ikke har så stor tiltro til, at pengene bliver tilbagebetalt, eller brugt til noget der er værd at inddrive ved inkasso, modsat et hus til et givent millionbeløb.