Pengepartner viser reklamer for låneudbydere og modtager provision for at formidle lån
Lån penge billigt online på Pengepartner

Er gælden blevet uoverskuelig?


Mark Andersen

Forfatter: Mark Andersen

Opdateret: 12. maj, 2019

Vi kan alle komme i en situation, hvor gælden er blevet helt uoverskuelig, og hvor det er svært at se en udvej på det. Du har måske været nødsaget til at tage en del hurtige lån, hvilket du ikke længere kan betale tilbage. Du har dog en række muligheder, hvilket bliver beskrevet her i artiklen.

Først og fremmest er det vigtigt at erkende din situation og tale med dem, som du skylder penge, så i sammen kan lave en aftale. Gæld går aldrig væk af sig selv, så det er vigtigt at se det i øjnene og finde en løsning.

Få overblik over din økonomi

Først skal du have et komplet overblik over din økonomi, da du skal bruge dette til at forhandle med dine kreditorer. Når du har et overblik, så skal du lave et realistisk budget, som du kan overholde.

Når du har dit budget på plads, så kan du nemlig se, hvor meget du realistisk kan betale tilbage til de forskellige kreditorer om måneden. Det er langt bedre at lave et realistisk budget, end at lave et alt for skrabet budget, hvor du bliver nødsaget til at tage et nyt hurtigt lån undervejs.

Sådan forhandler du om din gæld

Du bliver nødt til at kontakte de firmaer, hvor du har optaget de hurtige lån og alle andre, som du skylder penge. Forklar dem situationen, der kan være mange gode grunde til, at man pludselig ikke kan betale pengene tilbage.

Firmaerne vil hellere have nogle af pengene tilbage end ingenting, så formentlig vil de fleste gerne tale med dig om forskellige muligheder. Det kan være henstand, så du får en længere frist til betaling af din gæld.

Man kan ikke plukke hårene af en skaldet høne

Eller hvis du virkeligt er presset og slet ikke har chance for at betale de hurtige lån tilbage i den næste lange tid, vil firmaerne måske gå med til at sløjfe noget af gælden. De ved nemlig godt, at man ikke kan plukke hårene af en skaldet høne, som man siger i den branche. De kan med andre ord ikke få deres penge, hvis du virkelig ikke har nogle penge at give af.

Via loven har vi alle ret til et minimum af levestandard, så firmaerne kan ikke tvinge dig til at sælge gamle møbler uden den store værdi eller tage din mad fra dig. Har du derimod dyrere luksusting, kan du blive tvunget til at sælge disse og betale firmaerne tilbage.

Gældssanering kan måske være en mulighed

Er dine hurtige lån vokset sig så store, at du på ingen måde kan betale tilbage, kan du muligvis få gældssanering via domstolene. Der er dog ganske særlige krav til dette, og det er ikke noget man bare lige får.

Her handler det også om, at du ikke må eje noget af særligt værdi, udover det som skal bruges til at opretholde en simpel livsførelse. Det første skridt er derfor altid at tale med kreditorerne om de hurtige lån, og se om i kan finde en god afdragsordning.

Mark Andersen
Skrevet af Mark Andersen CEO og grundlægger

Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing. Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.

notifyImg Ansøg nu

Få nyheder og eksklusive lånetilbud

Gør som 28.197 andre...



email

Fortsæt uden indtastning af e-mail

(Ved at indtaste din e-mail og trykke “tilmeld og fortsæt til ” giver du samtykke til, at Pengepartner må sende dig e-mails om lån og økonomi, samt markedsføringsmateriale fra de låneudbydere og banker, som Pengepartner samarbejder med. Du kan altid vælge at trække dit samtykke tilbage. Læs mere på vores privatlivspolitik)