Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin
CIBOR renten

Copenhagen Inter Bank Offered Rate. Dette står CIBOR for, men hvad betyder det?

For langt de fleste mennesker vil denne udvikling af forkortelsen ikke føre til en nærmere forståelse af begrebet. Derfor vil dette indlæg prøve at redegøre for, hvad CIBOR renten er, hvordan den fastsættes, og hvordan det kan påvirke dine private lån og virksomheders lån.

Renten bliver hver eneste dag (klokken 11 om formiddagen) fastsat af syv forskellige banker. Disse syv banker er Danske Bank, Deutsche Bank, Jyske Bank, Nordea Bank, Nykredit, Spar Nord Bank og Sydbank.

Når man skal redegøre for, hvordan renten bliver fastsat, så bliver det pludseligt en smule mere kompliceret, men det kan løst defineres således: Hver af bankerne gætter på, hvilken rente de ville kræve, hvis banken skulle udlåne penge til en anden af bankerne.

Dette resulterer i syv forskellige tal, hvor både det højeste og laveste bliver taget fra. Gennemsnittet af de resterende fem tal danner så CIBOR renten indtil den følgende dag.

Hvad er problemet med CIBOR renten?

En af de grundlæggende problemer med denne rente er, at det i nyere tid ikke er muligt at fastslå om den bliver sat for højt eller for lavt.
Dette bunder i, at siden 2008, hvor vi oplevede starten på den økonomiske krise, har bankerne faktisk ikke lånt penge ud til andre banker. Derved har der heller ikke været nogen mulighed for at sætte renten i perspektiv.

Hvad kan det betyde for dig og dit privatlån?

Når du optager et privatlån, så er der nogle forskellige faktorer, der bestemmer, hvor dyrt dette lån kommer til at være for dig. Én af de største faktorer, når man snakker om privatlån, er renten.


Derfor kan det være en fordel at holde øje med denne rente, hvis man som privat person har et lån. Man skal dog være opmærksom på, at CIBOR er en referencerente. Dette betyder, at din lånekontrakt for eksempel kan lyde på: CIBOR + 2%.


Så hvis du har et privatlån eller samlelån, der hedder CIBOR + 2%, og dagens rente er 1,8%, så vil din rente være 3,8%.

Hvad betyder CIBOR renten for virksomheder?

Det er altså en essentiel faktor for privatpersoner, som kan have glæde af at følge med i udviklingen. Det er dog endnu vigtigere for virksomheder, der ofte har langt større lån.

Denne type af rente finder man ofte i lånesammenhæng, hvis man er landmænd, eller hvis man er medlem af en andelsforening. Det er altså ikke den mest almindelige type, men den bliver for eksempel brugt, når landmænd tager store lån for at købe maskiner, inventar eller lignende.

Author