Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin
Samlelån

Det kan være yderst uoverskueligt, trættende og dyrt at have mange små lån. Derfor vælger mange danskere at samle deres klatgæld i et samlelån, da dette medfører en lang række af fordele. Dette indlæg vil redegøre for de essentielle fordele, som man opnår, hvis man vælger at samle sine mange lån til ét lån.

Du kan spare penge ved at samle dine lån

Først og fremmest handler det jo om penge. Derfor er den første fordel, som vil blive præsenteret for, at du kan spare en del penge ved at samle dine lån. Men hvordan er dette muligt?

Besparelsen skyldes, at mange små lån ofte har en højere rente. For at sige det helt enkelt, så kan man for det meste regne med, at små lån er dyrere end store lån, hvis man altså tænker på omkostninger i procent.

 Derved er det altså langt billigere, hvis du har ét lån på 10.000 kroner med en rente på 10%, end at du har fem lån på 2.000 kroner med en rente på 20%.

Hvis du gerne vil vide, om du kan spare penge ved at lægge dine lån sammen, så finder du på nettet forskellige beregnere, hvor du kan indtaste oplysningerne på dine nuværende lån og finde ud af, hvor meget du kan spare.

Samlelån kan skabe overblik

Vi har altså konkluderet, at langt de fleste kan spare penge ved at samle deres lån, fordi store lån oftere er billigere end små lån.

Nu er vi kommet til den anden store fordel, som er, at du kan få et bedre overblik over dine lån og din økonomi.

En af de største grunde til, at man mister overblikket over sine lån, er nemlig, at man har flere end ét. Når man først mister overblikket og misser et par betalinger, så er man fanget i saksen, og så kan det være utroligt dyrt at komme fri igen.

Derfor er det helt essentielt, at du har styr på dine lån, og dette kan du få, hvis du vælger at samle dem.

Det giver næsten sig selv, at ét stort lån med en fast rente og en fast ydelse er langt mere overskueligt end syv forskellige små lån, som alle varierer i rente og løbetid.

Så hvis du gerne vil have overskud og overblik, så er det en yderst god ide for dig at samle dine lån .

Hvilke lån kan samles?

Men hvilke lån kan man egentligt samle, og er det overhovedet relevant for dig? De fleste kan samle deres lån, hvis de har optaget disse på nettet.

Grunden til dette er, at man på online lån sjældent skal stille sikkerhed. Man kan nemlig ikke samle sine lån, hvis man har stillet noget som sikkerhed.

Dette vil sige, at du ofte kan samle de lån, som du ikke har stillet sikkerhed for, hvilket ofte er denne type: Forbrugslån, kviklån, kassekreditter og andre.

Det er altså meget sandsynligt, at det er muligt for dig, hvis du har flere små og dyre lån, som du har optaget uden at stille sikkerhed.

Gode råd til lån af penge – Undgå disse fejl

Hvis du ikke allerede har optaget flere lån, som nu virker uoverskuelige, så er det ikke for sent for dig at følge disse gode råd.

Hvis du allerede sidder med mange dyre lån, så kan du naturligvis også tage ved lære af disse råd, og du kan naturligvis ansøge om at få dine lån samlet.

Her er de to fejl, som flest mennesker begår, når de vil låne penge.

Fejl nr. 1) Man optager lån, hvor ydelsen er for høj.

Fejl nr. 2) Man optager flere lån på én gang.

Det er en ganske almindelig og naturlig tanke, at hvis man skal låne penge, så vil man gerne have en høj ydelse, så man hurtigt kan slippe af med lånet. Problemet opstår dog først, når du pludseligt ikke kan betale ydelsen.

På dette tidspunkt vil du nemlig ikke slippe af med lånet hurtigt, men det vil derimod skabe en masse problemer og bekymringer. Men hvordan undgår man at sætte ydelsen for højt? Inden du låner, kan du med stor fordel opsætte et budget.

Dette budget skal ligne det nedenstående hypotetiske eksempel: Samlet indtægt pr. måned: 18.000 kr. Udgifter pr. måned Bolig med forbrug: 6800 kr. Transport: 700 kr. Faste udgifter: 3200 kr. Mad: 2800 kr. Diverse: 3000 kr. Dette er naturligvis blot et simpelt og tænkt eksempel på et budget, men hvis vi går ud fra dette, så har personen et overskud hver måned på 1.500 kroner.

Hvis personen så vil optage et lån på 8.000 kroner til et nyt tv, så er det helt essentielt, at ydelsen er mindre end 1500 kroner. Hvis personer i dette tilfælde tænker, jeg afbetaler da bare med 2.000 kroner hver måned, og så er det hurtigt overstået, så kan der opstå store problemer med at afbetale til tiden.

Det handler altså om at lægge et realistisk budget før du låner, og herved kan du hurtigt finde ud af, hvor meget du har råd til at betale hver måned.

Hvis man undgik fejl nummer to, så var dette indlæg slet ikke nødvendigt. Det er nemlig en af de største fejl, man kan begå, hvis man begynder at optage flere forskellige lån på én gang.

Så hvis du allerede har gjort dette, så kan du med fordel få dem samlet, men hvis du endnu ikke har begået denne fejl, så kan du med fordel lade være og finde et større lån, som dækker hele dit behov.

Author