Kan jeg få et lån uden sikkerhed med lav rente?
Forfatter: Mark Andersen
Opdateret: 12. maj, 2019
Hvis du går og overvejer at tage et lån, er du garanteret stødt på termen ’sikkerhed’ i din søgen. Hvorvidt lånet du ønsker at tage, har et krav om, at du stiller sikkerhed eller ej, kan have en stor betydning for, hvordan dit lån vil se ud. Det har en indflydelse på, hvilken risiko du tager ved at tage lånet, hvor høj din rente bliver, og kan være en overvejende faktor i at bestemme, om du i første omgang får lov til at tage et lån. Men før vi begynder at kigger på de forskellige fordele og ulemper ved at låne penge uden sikkerhed, bør vi først fastslå, hvad sikkerhed er.
Hvad er sikkerhed?
Sikkerhed er noget en låneudbyder kan bede sine kunder om at stille. Det er en sikkerhed for pengeinstituttet, fordi det sikrer dem mod risikoen for, at låntageren ikke kan tilbagebetale sit lån. Det fungerer sådan, at man stiller bestemte ejendele til rådighed for låneudbyderen, som de så får, hvis låntageren ikke kan betale sit lån tilbage. Tager man et billån, er det ofte bilen som stilles som sikkerhed. På samme måde er det ofte sin bolig, man stiller som sikkerhed, hvis man tager et boliglån. En fordel ved at tage et lån med sikkerhed er, at man ikke bliver sat i gæld, i tilfælde af at man bliver ude af stand til at tilbagebetale sit lån. Man mister dog det, man har lånt penge til at erhverve sig.
Fordele ved at tage lån uden sikkerhed
Tager du derimod et lån uden sikkerhed , er du ikke tvunget til at stille ejendele til rådighed for din låneudbyder. Derudover er låneprocessen også meget hurtigere, når du vil låne penge uden sikkerhed. Det skyldes blandt andet, at en låneudbyder som ikke kræver sikkerhed heller ikke vil adspørge dig om, hvad dit lån skal anvendes til. Du vil altså kunne spendere dit lån helt efter eget forgodtbefindende. Man kan ikke regne med samme frihed, når man tager lån med sikkerhed. Der vil også ofte være specifikke krav til dig som låntager, når du tager lån med sikkerhed. Vil du eksempelvis købe en bil for et billån, vil du ofte blive påkrævet at købe bil hos en autoriseret bilforhandler. Tager du lån uden sikkerhed, er der ingen krav i det henseende.
Ulemper ved at tage lån uden sikkerhed
Når det kommer til at tage lån uden sikkerhed, er der også ulemper at tage i betragtning. En af disse er, at hvis man vil låne penge uden sikkerhed, er man ofte tvunget til at betale en højere månedlig ydelse. Renten er altså højere, når man tager lån uden sikkerhed. Det skyldes at låneudbyderen stiller en større risiko, og derfor søger at mindske et eventuelt tab. Det er dog vigtigt at nævne, at du ofte kan få mindsket din rente ved at forbedre din kreditværdighed. Det vil altså sige, at har du en stabil indtægt og generelt gode økonomiske forhold, så vil din rente også blive lavere.