Der er mange ting at holde styr på, når man for første gang skal flytte hjemmefra. Der er lige pludselig forskellige regninger der skal betales, mad der skal købes og laves, en økonomi der skal holdes styr på og meget andet.
Det kan for mange være besværligt at holde styr på, når det er første gang man prøver det. Derfor har vi samlet nogle gode tips, til når du for første gang skal flytte, samt set på nogle gode råd i forhold til hvordan du holder styr på økonomien. Derudover har vi set nærmere på forskellige lånemuligheder, hvis du har svært ved at få enderne til at mødes.
De fleste er stadig under uddannelse når de flytter hjemmefra første gang. Det betyder også at de fleste har adgang til SU og SU-lån, når de skal flytte første gang. Det gør det hele lidt nemmere, og for nogle er dette nok, men det er dog ikke altid helt nok, og det kan ofte være svært at holde styr på det hele i begyndelsen.
Gode råd til når du skal flytte
Hold styr på regningerne
De fleste har flere regninger der skal betales hver måned. En god måde at holde styr på dem er at tilmelde dig betalingsservice. På den måde sikrer du dig, at de altid bliver betalt til tiden. Så slipper du også for rykkere og gebyrer, der er forbundet med for sent betalte regninger.
Lav en opsparing
Når man flytter hjemmefra vil der ofte komme nogle uforudsete omkostninger, som man ikke lige regner med. For ikke at stå i en situation, hvor du ikke har penge til regninger eller mad, så kan det være en god ide at lave en opsparing.
Find dig et arbejde
Det lyder måske meget simpelt, og måske tænker du, at du også skal have tid til studierne, og derfor ikke har tid til et arbejde. Det behøver dog ikke at være mange timer om ugen, og der findes mange fritidsjob eller studenter-stillinger, hvor du kan arbejde 8-12 timer om ugen. Det kan være med til at give dig mere luft i budgettet og give dig mere frihed. Så er der også mere plads til at tage på cafe, gå i byen, eller noget helt tredje.
Lån til uddannelse
Selvom danske studerende kan få SU og har mulighed for at få SU-lån, så er det ikke altid, at det er nok. Derfor er der også flere der vælger at
låne penge andre steder fra.
Her er der flere ting at holde styr på. Der er mange udbydere og mange forskellige typer lån.
ÅOP
Et godt råd, hvis du skal ud og låne penge, er at se på AOP. Dette står for Årlige Omkostninger i Procent. Her regnes både renter og diverse gebyrer med, så du ikke bliver fanget i et dårligt lån.
Sammenlign flere lån
Hvis du skal
låne til din uddannelse, er det en god ide at sammenligne de forskellige lån. På den måde sikrer du dig, at du får det bedste lån til din situation, og ikke ender med at tage optage et lån der er unødvendig dyrt.
En god måde at holde styr på økonomien
Læg et budget. Til at holde styr på din overordnede økonomi, er det en god ide at lægge et budget. Det gøres ved at opliste dine indtægter og dine forventede udgifter.
På denne måde sikrer du dig, at du også har penge tilbage i slutningen af måneden. Du kan også bedre overskue, om det kan betale sig at tage et lån, samt lægge en plan for hvordan du vil betale det tilbage igen.